Søkjeresultat

Gå til: navigering, søk
  • …eringa av stadnamn. Doktoravhandlinga hans frå 1924 er òg om stadnamn: ''Norske innsjønamn. 1. Upplands fylke''. Indrebø skreiv dessutan fleire arbeid om …til han døydde, og var formann 1930-1931. Han var dessutan leiar for Det Norske Samlaget 1923-1929. I desse åravar han med på å legge planar for [[Norsk
    4 KB (655 ord) - 15. april 2020 kl. 12:01
  • …ngar. På Vestlandet so sit ein med kløyving på bergensk og det næraste norske målet og bergensk og austlandet. Bergensk held seg på det upphavlege mål …r er det stødt nye umråde der det norske målet må gjevast fram på det norske målet, so der der er det mange stridar, og mange umråde.
    230 KB (41 265 ord) - 14. mars 2021 kl. 08:08
  • hjå nærsagt alle svenske filologar. Like fullt vart det store og so framlegget som den norske departementale
    53 KB (9 470 ord) - 15. april 2020 kl. 11:12
  • skada den norske serhåtten i «nynorsken»; at framlegget i seg norsk skriftmål som vil understrika den norske serhåtten, lyt
    80 KB (14 305 ord) - 15. april 2020 kl. 11:25
  • må vera at ein legg den norske uttala på staden til grunn. Den norske uttala, i motsetnad til ei unorsk eller norsk-dansk, som
    36 KB (6 506 ord) - 15. april 2020 kl. 11:54
  • …e er, som filologar flest visseleg veit, ei mistyding. Utvilsleg finst det filologar som er store målskaparar, men målskapingsevnor er ingi naturgjevi fylgd a …ing og målspørsmål. Dansk var yverklassemålet i Noreg; striden for det norske folkemålet høyrde med til klassereisingi, skreiv Koht. Han vilde sameina
    42 KB (7 338 ord) - 15. april 2020 kl. 12:29