I mange tilfelle brukar det
danske kansellimålet eit substantiv (tingord), der norsken heller vilde triva
til eit verbum (gjerningsord) eller eit adjektiv (tilleggsord). Nynorsken er
eit verbalmål, medan dansk, tysk m. fl. er substantivmål.
Dansk:
Forsvarsstillingens udstrakthed vanskeliggjorde forsvaret.
Norsk:
Varstødet var so vidsveimt, at det var vandt å verja.
(”d” i varstøde høyrest inkje)
Den danske setningi hev berre 4 ord, medan den norske hev 10. Likevel er norsken 2 stavingar og 12 bokstavteikn stuttare enn dansken.
Les du upp den danske
setningi, vil du merka, at de 4 ordi er mesta like tunge. Men les du upp den
norske setningi, lyt du leggja sterk tyngd i ”vidsveimt” og ”vandt”.
Desse ordi er dei
viktugaste for meiningi, og dei peikar se4g ut sjølve på grunn av rytmen eller
båregangen i setningarne. I det heile vil det visa seg, at dei stutte norske
ordi hev den fyremunen, at det vert lettare å laga båregangen slik, at tyngdi
av seg sjølv vil falla der meiningi krev ho skal liggja.
Dansk |
Norsk
|
|
Erklæringen (på ein søknad) gjøres ikkje længer end høit fornøden
under tilbørlig hensyntagen til fuldstændighed ligeoverfor sagen.(1) |
Utsegni (framsegni) må inkje vera lenger, enn det nettupp trengst til
å få saki fullt utgreidd. |
|
Tjenesteskrivelsers affattelse. |
Å setja upp (i hop) tenestskriv. |
|
Hans udskrivning efter den sædvanlige alder er ikkje foranlediget ved ham tilregnelige forholde. |
|
|
Grunden til bevilgningens utilstrækkelighed. |
Grunnen til, at løyvingi inkje rakk til (inkje botna). |
|
Rundskrivelse nr. 8 angaaende ledighed i posten som lærer i militære administrasjon. |
Rundskriv nr. 8, som lyser ledig posten som lærar i herstjorn. |
|
Materiell, hvis anskaffelse foregaar gjennem felttøimesterexpeditionen. |
Materiell (hergogn), som vert tilkosta gjenom våpnstjorni. |
|
Bevilgning til fæstningers vedligeholdelse. |
Løyving til å bøta borgfall. Eller: Pengeløyve til borgfallsbot. |
|
Afdelinger med slidningsgodtgjørelsessystemet legitimerer kassasjon av udrustningsgjenstande ved udskrift af vedkommende afsnit i tarationsforretningen. |
Flokkar, som vert framklædde på fast slitningsaure, dei skal leggja
fram orskrift or vedkomande bolk i verdsetjingi til heimel for vraka hermanns
bunad… Eller: Flokkar, som stend (er sette) på (fast) slitningsaure, dei
skal… |
|
Han vil uden erstatning have at finde sig i de forandringar, som maatte blive en følge af en ny organisations gjennemførelse. |
Utan vederlag lyt han finna seg i dei brigde, som munde fylgja, når
ny herskipnad vert gjenomførd. |
|
Spørgsmaalet om, hvilke forpliktelser han bør have til… |
Spursmålet um kor langt han bør plikta… |
|
…i tilstrækkelig mængde til udstyr af det personell, som… |
…so det vert nok til å hyra ut det hermenne, som… |
Fotnotar:
Næste | Fyrre | Attende til innhaldslista