Setningsbygnad

(Dei fleste av dømi – her som elles –er tekne ut or Hoffs logsamling)

1.

Subjekt og predikat bør fylgjast, so langt råd er.

Dansk:

Nogen regel, som den der opgives at have været befulgt ved fæstningsartilleriet, at de der ved underofficersexamen havde under en viss karakter (2,50), ikke skal blive fastlønnede underofficerer, praktiseres, saavidt vides, ikke ved afdelinger for øvrig

Me ser her korleis subjekti (regel, de) stend i vest, medan prædikati (skal, praktiseres) svarar langt i aust.(1)

Norsk:

Det var sagt um festningsartilleriet, at det som regel aldri kòra til fastløna under officerar dei, som til underofficersprøva hadde under ein viss karakter (2,50). Men so vidt me veit, er det ingen andre herflokkar, som fylgjer nokon slik regel.

Dansk:

Regning over de med mønstringskortenes forsendelse i hver forvoldte portoudgifter – hvike bliver at erstatte fordelingsunderofficeren – forsynes med attestation af kompanichefen.

Norsk:

Når ein fordelingsunderofficer sender mynstringskort i by, skal han få godtgjort utleggi til postpengar. Men kompanichefen må fyrst rettkjenna rekningi.

2.

Norsken toler inkje stort av adverbiale innskot millom artikel (kjenneord) og substantiv (namnord).

På dansk kann du segja:

Man finder ingen grund til at forandre den engang fastsatte løn.

På norsk bør du sera innskotet ut:

Me veit ingen grunn til å brigda den løni, som ein gong er sett.

Men skriv inkje, soleis som dei skreiv nokre karar i ei skulestjorn uppe i ei av fjellbygdom: ”Me finn ingen grunn til å brigda den ei gong fastsette løni.” (17. mai 23.01.09)

Dansk:	Norsk:
Enhver i linjen stående soldat.	Kvar hermann, som stend i lina.
En allerede forbigaaet ansøger.	Søkjar, som alt er attumsett (fråkòsen)
Det til indbeordring af denne officer nødvendige tillæg er opført paa budgetpropositionen for 1903-04.	På budgetframlegget for 1903-04 er etla det tillegg, som treng til å kalla inn denne officeren.
Derimod er de af vaabnenes forsvarlige vedligehold foranledigede extraordinære anskaffelser ment at skulle belastes Kongsberg vaabenfabriks drift.	Derimot er det meiningi, at Kongsberg våpnverk skal bera slike umframtilkostingar, som fylgjer med å halda våpni uppe i krigsfør stand.
(Men det vert inkje lengre, um ein løyser upp i jamstelte hovudsetningar.)	Men skal ein halda våpni uppe i krigsfør stand, fylgjer det umframtilkostingar. Det er meiningi å skriva desse på drifti åt Kongsberg våpnverk.
De med vedligeholdet af de i henhold til departementets skrivelser af 8/4 og 22/7 05 anskaffede og til afdelingerne uddelte 310 + 20 = 330 stykker dobbeltkikkerter forbundne udgifter, der antages at blive forholdsvis ubetydelige, vil for infanteriets vedkommende blive at udrede af bevilgning til anskaffelse og vedligehold af personlig udrustning… Man forudsetter herunder, at alle reparationer, der maatte paadrages under mulig udlaan af kikkertene, altsaa vera foranlediget ved disses brug udenfor tjenesten, besørges udført af vedkommende laantager og saaledes bliver det offentlige uvedkommende.	Etter brev frå forsvarsdepartementet dagsett 8/4 og 22/7 05 vart det tilkosta og utskift på herflokkarne 310 + 20 = 330 stykke dubbelkikarar. Vonleg vert det inkje større kostnaden med å halda deim i stand. Utgifter til kikarvøling skal ein ved fotfolket taka or løyvingi til å kaupa inn og vøla hermanns bunad. Men vert ein kikar utlånt til bruk utanfor tenesta, og kjem han då til skades – då skal inkje rikskassa, men han, som lånte kikaren, kosta ’n i stand att.
En for beskydning stærkt udsat forsvarsstilling.	Eit eldhardt varstøde. (”d” i varstøde høyrest inkje)

3.

Når subjekt og prædikat er skilde ved ei innskoti stutt setning lyt me minna um subjektet med eit pronomen. Dette er mykje i bruk i folkemålet t. d.:

Dansk:

De bestemmelser, militære personer skal følge, bør helt komme i imperativ form.

Norsk:

Dei fyresegner, herfolket skal fylgja, dei bør helst koma i imperativ form.

4.

Er eit prædikat samansett av fleire leder, bør desse stå so nær i hop, som råd er.

Dansk:

Fastlønnede militære tjenestemænd erholder fremtidig der, hvor de for tilfældet gjør tjeneste, udbetalt de tillæg (herunder indbefattet skyds, kostgodtgjørelse), der vedkommer denne tjenestgjøring, men i fred hele sin øvrige aflønning der, hvor de er fast ansatte.

Norsk:

1. Tenestmenn i heren på fast løn dei skal heretter få utbetala sine tillegg der, dei gjer tenest – dei tillegg, som vedkjem denne tenst (skyss og kostpengar medrekna). Men i fredstid dreg dei resten av løni i sine faste tenestrom.
2. Herens tenestmenn på fast løn – der dei gjer tenest, der (!) skal dei i framtidi få utbetala dei tillegg, som vedkjem denne tenest…
3. Der fastløna tenestmann av heren gjer tenest, der (!) skal han i framtidi få utbetala (draga) dei tillegg, som…

Dansk:

Mandskabsstyrken er – saavel, hvad rekrutskolerne som hvald bataljons- og korpssamlingerne angaar – for specialvaabnenes vedkommende ligesom tidligere, baseret paa det bestemte antal av de til dem udskrevne mandskaber, med et fradrag beregnet efter den erfaringsmæssig stedfindende kassasjon av mandskaber ved rekrutkommisjonerne, for infanteriets vedkommende paa de fra avdelingerne foreliggende styrkelister og rapporter, hvorefter styrken paa det nærmeste svarer til den i forrige budgetforslag antagne.

Norsk:

For rekrutskular som for bataljons- og korpssamlingar er mannskapsstyrken utrekna soleis:

Ved servåpni hev me no som fyrr teke den årvisse utskrivingsmengdi med frådrag av den styrken, som rekrutnemnderne etter gamall røynsla plar vraka.

Ved fotfolket er styrketalet teke or dei manntal og meldingar, som er innkomne frå herflokkarne.

Etter dette vil styrken meste svara til det, som vart pårekna i siste budgettframlegg.

5.

Dei adverbiale leder i ei setning bør fylgja sitt verbum. I setningi nedanfor bør soleis adverbiet ”ganske” fylgja verbet ”forsættes”.

Dansk:

Kapteiner forsættes – med ophævelse av bestæmmelserne i rundskrivelse nr. 25 av 3/10 1907 om, at ledige kompanichefsposter fortrinsvis skal bestyres af kvartermestere – ganske efter samme principer, som om almindelig udnævnelse skulde have fundet sted, men forsættelsen sker ved beordring ved kongelig resolution angit i statsraad.

Norsk:

Etter rundskriv nr. 25 dagsett 3/10 07 skal helst kvartermeistrane stjorna ledige kompanichefsembætte. Denne fyresegni skal no vera avteki og pateinar verta flutte etter heilt upp same grunnsetningar som ved vanleg umnemning; men utnemning fær dei inkje; dei vert berre tilsette ved kongebod, som er utferda i riksråd.

6.

Orsaksetningar

Løys upp i jamstelte hovudsetningar. I staden for ”da” i fremste setning, bruk ”difor” i ettersetningi.

Dansk:

Da det har vist sig, at det antal hjælpesygebærere, der for tiden aarlig opøves i henhold til armékommandoens cirkulære nr. 11 af 10 mai 1889, for flere afdelingers vedkommende er større end efter opsætningsplanen nødvendig, har departementet taget under overveielse at bringe nævnte antal mer i overensstemmelse med det planmessige behov.

Norsk:

I rundskriv nr. 11 dagsett 10 mai 1889 slo armékommandoen (2) fast, kor mange hjelpesjukeberarar heren årleg skal øva upp.

No røynest det, at sume herflokkar fær fleire enn krigsskipnaden krev.

Departementet vil difor freista (å) få tilmåta talet so det høver meir med krigsturfti.

7.

Tek du tankarne i rette tidfylgja, vert det ofte lettare å få kvar setning til å byggja tankerett på setningi framanfor. Dette vil du sjå av fleire døme her i denne boki.

Dansk:

Ved kongelig resolution af 4 februar 1905 blev forsvardepartementet bemyndiget til at lade foretage saadanne forandringar, som til enhver tid maatte ansees ønskelig i det ved kongelig resolution af 7 august 1876 approberede reglement for vaapenmønstringer ved infanteriet.

Norsk:

I Kongebrev (3) av 7 august 1876 vart stadfest eit reglement (ei skrå) um våpnting ved fotfolket.

Men ved eit nytt kongebod av 4 februar fekk forsvarsdepartementet fullmagt til å gjera dei brigde, som var ynskjelege, slik at reglementet alltid kunde fylgja med tidi.

Fotnotar:

1. Ved ei festningsgrav her i landet stod det eingong på eit uppslag: ”Til den eller dem, som kan angive den eller dem, som kastede den plakat, som var opslaaet om ikkje at kaste noget ned i graven, ned i graven, udloves en dusør.”

2. Armékommandoen = norsk: ”Høgste herstyre”. Det heiter ”styre”, inkje ”stjorn”. Du styrer ein herflokk uet i opi mark; men du stjornar han (administrerar han) på kantorkrakken. Kommanderende general = norsk: ”Høgste hershovding”. På gamalnorsk heiter det: Allsherjarhofðingi. ”All herjar” er eigeform (genitiv) av ”All herr” og allsherjarhofðingi tyder soleis: All herens hovding. Jfr. svensk: allshërjar og islandsk: allsherjar.

3. Eller: kongebod.

Næste | Fyrre | Attende til innhaldslista