Prøvor på fyresegner og log umsett frå dansk til norsk

 

Eg fylgjer i det heile same tanketråden, som i det danske fyrstehands skriftet – endå det kunde ha vore forvitneleg å fara andre vegar; men då hadde det inkje vore so lett å likna det eine målet innåt det andre (saumføra måli).

            I kongebrevet av 21/2 1905 hev eg gjort ein freistnad med å taka gamalnorsk logstil til mynstr. Jfr. sida 15.

            Grunnlogi § 79 er stilar på 3 måtar:

  1. På dansk.
  2. Nynorsk slik, som me finn paragrafen i ”Norske folkeskrifter” nr. 33, utgjeve av Norigs ungdomslag og studentmållaget.
  3. Endeleg hev eg umsett paragrafen i gamalnorsk logs til. Du ser §’en vert inkje lenger, um eg løyser han upp i jamstelte hovudsetningar.

 

Når du les eit stykke i kantorstilen (1), då er det ofte, som du skulde rida upp etter bratte glasberget. Du lyt taka bakken i eitt tenjande renn; for det er ikkje fotefeste å finna. Stanar du, fyrr du kjem til topps, so dett du ned att.

Den gamle logstilen er liksom ei tropp med breide maklege stig. Du kann stana, kvarhelst du vil og pusta ut. Er du aldri so lite gangfør – du vinn til topps likevel, berre du tek tidi til hjelp.

 

Dansk:

Norsk: (Etter gamalnorsk logstil)

Skrivelse fra forsvarsdepartementet

av 6 mars 1905

 

Skriv frå forsvarsdepartementet

dagsett 6 mars 1905

Ved kongelig resolusjon av 21/2 05 er det naadigst bestemt,

            ”A følgende regler fastsættes angaaende de med pension afgaaede fastlønnede officerers rettigheder og pligter.

      Ved kongebrev av 21/2 05 er nådigast vedteke:

            ”Fyresegner um den rett og den skyldnad, fastlønt offiser skal hava, når han stig utor med etterløn.
  1. Enhver officer, som faar afsked i naade fra fastlønnet officersstilling har – saafremt intet annet bestemmes – tilladelse til at bære dden for hans grad ved aftreden reglementerte uniform med forpligtelse til, naar denne tilladelse benyttes, at rette sig efter de reglementerte bestemmelser, som til enhver til maatte gjælde med hensyn til brug af uniform, hilsning o. f. v.

 
  1. Offiser hev fenge avskil i nåde frå fastlønt offisersrom. Ved avskilet vart det inkje sagt noko um herklædi. – Då skal han vera rettkome til å bera dei herklædi, som var reglementera for hans grad ved avskilet. Men når han nyttar dette løyve, då lyt han retta seg etter vedtekne fyresegner, dei som til kvar til munde gjelda bruk av herklæde, helsing o.s.f.

 
  1. Forsaavidt vedkommende forgaar sig mod disse bestemmelser eller gjør sig skyldig i uværdigt forhold, kan tilladelsen til at benytte uniform fratages ham af den jurisdiksjonschef, under hvem han ved afskedigelsen henhørte, efterat generaljurisdiksjonschefens approbasjon først er indhentet.

 
  1. No bryt han desse fyresegner, eller han gjer misgjerd, som er til mannamink. – Dp kann den domshovding, han høyrde under ved avskilet, beda høgste domshovding um samtykke til å taka frå honom retten til å ganga herklædd.

 
  1. Enhver officer, som afgaar fra fastlønnet tjeneste med pension af statsraaden eller pensionskassen for statens tjenestemænd, er, saalenge saadan pension oppebæres, og det ikke udtrykkelig er bestemt, at der ikkje i henhold til aldersgrænseloven av 27 juli 1895 § 3 vil blive afkrævet han tjeneste i krigstid, pligtig til at holde de militære myndigheder underrettet om, under hvilken adresse ordre om fremmøde i krig sikrest vil naa ham, samt til, om han ved krigudbrudd maatte befinde sig udenfor rigets grænser, uopholdelig at vende tilbage.

 
  1. Offiser hev gjenge frå fastløna tenest med etterløn av rikskassa eller or etterlønskassa for riksens tenestmenn. No hev det inkje ordbert vorte sagt, at riket gav frå seg retten til å krevja honom til hertenest i ufredstid – jfr. log um høgalder av 27 juli 1895 § 3. – Då vere det hans skyldnad, so lenge han dreg denne etterløni, å halda herens styremagter vitande um, kvar han bur, so dei kann vera visse på alltid å nå honom med herbod. Men er han utanrikes, når det ber til med ufred, då må han utan drygjing koma heimatt til Noreg.

 
  1. Forsømmes den i pkt. 3 paabudte indmelding, bemyndiges forsvarsdepartementet til at foranledige permission tilbageholdt indtil forholdet er rettet.”

 
  1. Men gløymer han sin skyldnad etter pkt. 3 – då skal forsvarsdepartementet hava fullmagt til å halda att etterløni, heilt til han hev gjort sin skyldnad.”

 

Hvilket herved meddeles med tilføiende, at de selvfølgelig er forudsætningen, at de pensionsberettigede afgaaede officerer, om de bosætter sig i udlandet, under ingen omstændighed tager bopel saa langt udenfor landet, at de ikkje vil kunne antages at være til disposition i mobiliseringstilfælde.

Dette kunngjer eg, men eitt legg eg samstundes til: Når offiser med rett til etterløn vil slå seg ned i utlandet, då ligg det sjølvsagt under, at han aldri set bu lenger undan, anna det er von han kann vera til reides for mobilisering (herlaup).

 

Grunnlogi § 79

 

Dansk:

Er en beslutning bleven uforandret antagen af tre ordentlige storting sammensatte efter tre forskellige paa hinande følgende valg og indbyrdes adskilte ved minst to mellemliggende ordentlige storting, uden at afvigende beslutning i mellomtiden fra den første til den sidste antagelse af noget storting er bleven fattet, og den da forelægges kongen med begjæring, at han majestæt ikke vil negte en beslutning sin sanktion, som (2) stortinget efter modneste overlæg anser for gavnlig, saa vorder den lov, om end kongens sanktion ikke paafølger, inden stortinget adskilles.

(479 bokstavar)

 

Nynorsk: (Norske folkeskrifter nr. 33)

Hev tri sedvanlege storting, ihopsette etter tri val i rad og aatskilde ved minst tvo sedvanlege storting, gjort eit og same vedtak utan brigde og utan at noko storting i tidi millom fyrste og siste vedtaking hev gjort eit ulikt vedtak, og det daa vert kongen fyrelagt med dei ord, at han majestet ikkje vil negta stadfesting paa eit vedtak, som stortinget held fyr gagnlegt etter den aalvorlegaste raadleggjing, so vert det lov, endaa um kongen ikkje gjev stadfesting, innan stortinget skilst.

(399 bokstavar)

 

Nynorsk i gamalnorsk logstil:

No hev tri vanlege storting gjort ordgrant same vedtak. Tingi er framgjengne or tri val i rad; og tingimillom ligg det minst tvo vanlege tingsetor. Millom fyrste og siste avgjerdi hev inkje storting gjort avbrigda vedtak. Og no ber dei vedtaket fram for kongen og bed, at han majestæt inkje vil negta (å) vigsla vedtak, som stortinget med heil hug og full råd held gagnleg. – Då verte vedtaket log, endå um vigsla frå kongen inkje fylgjer, innan ting skilst.

(368 bokstavar)

 

Fleire umsetjingar:

 

Dansk:

Midlertidig instrux

For vaabenmønstringer ved armeens afdelinger.

 

§ 1.

Til opnaaelse af sikkerhed for, at de til afdelingerne udleverede kanoner, mitraljøser, haandvaaben og ammunition samt øvrigt materiell af enhver sort, hvis anskaffelse foregaar gjennem felttøimesterexpeditionen, er i tjenstdygtig stand samt behandles og opbevares i overensstemmelse med de herfor givne regler, afholdes ved enhver afdeling, der selvstændig administrerer sine beholdninger, hvert 4. aar vaabenmønstring af felttøimesteren eller i hans forfald af en stedfortreder, der efter forslag af vedkommende artilleristyrelse opnævnes af departementet.

 

Norsk:

Fyrebils fyresegn

um våpnting ved herflokkarne

 

§ 1.

4de kvart år skal det vera våpnting ved kvar herflokk, som sjølvstendig stjornar sine upplag (3).

Tinget vert sett av felttymeisteren (4). Men hev han forfall, vert det sett av varamann uppnemnd av departementet etter framlegg av artilleristjorni.

Tinget skal skoda alt, som til herflokken er uthenda av kanonor, kulesprøytor, handvåpn, loty og onnor gogn av alle slag, som er tilkosta gjenom felttymeisterexpeditioni (5). Og det skal svara for (6) riket, at alt er i tenestfør stand, handsama og gøymt i samhøve med dei reglarne, som er gjevne.

 

Dansk:

Fra revisionsdepartementet

 

Efterat et regnskab er avlagt og indvendt til dette departement til revision od decision, er de forhold, som i regnskabet foreligger til dette departements avgjørelse, regnskabssak og dermed unddrat andre departementers behandling. Man skal derfor efter konferance med de øvrige departementer til underretning og videre kundgjørelse gjøre opmerksom paa, at der angaaende saadanne forhold eller vedkommende antegnelser fra revisionskontor under dette departement ikke bør ske hendvendelse til andre departementer end revisionsdepartementet, naar ikke saadan i antegnelserne eller paa anden maate er foranlediget herfra. Det samme gjælder av dette departement avsagte decisioner, som møtes med indvending eller protest. Saadanne decisioner vil dog selvfølgelig efter henvendelse til dette departement, forsaavidt de ikke frafaldes, bli forelagt vedkommende administrative departement til behandling.

            Kristiania 24 november 1908

 

Norsk:

Frå revisionsdepartementet

 

            Når rekneskap er greidd og send oss til ettersyn og avgjerd, då hev dei andre departement gjeve frå seg retten til å leggja seg frami dei rekneskapsspursmål, som dermed er lagde i vår hand.

            Då hev kvar og ein i fyrste hand å halda seg til oss i alt, som vedkjem anten desse spursmaal eller merknader frå revisionskantor under vårt departement eller avgjerder, som vert møtte mde motsegn. – Ingen gange då utan vår vitand beint til dei andre departement med slike spursmål.

            Men reisest krav til oss, då er me sjølvsagt reiduge til å leggja våre evgjerder fram til dryfting av vedkomande stjornande departement, ifall me inkje attrar avgjerdi.

            Dette gjer me kunnig (7) etter samråd med dei andre departement, so alle skal vita det og halda seg etter det.

            Oslo 24 november 1908

 

Dansk:

Rundskrivelse til stiftsdirektionerne

(fra kirkedepartementet)

 

            Departementet, som er betjent med, at justisdepartementet har anmodet vedkommende amtmænd om at tilstille de under stiftsdirektionen hørende legatbestyrelser eksemplarer af en af samme departement den 22 november 1907 udfærdiget betjendtgjørelse angaaende lov av 8 juni f.a. om visse heftelser utslettelse av pantebøterne, skal herved anmode stiftsdirektionen om at paalægge vedkommende regnskabsførere saavidt mulig allerede ved regnskaperne for indeværende aar at fremlegge bevis for, at det fornødne i henhold til loven er iagttat med hensyn til de nævnte (8) stiftelser og legater henhørende obligationer, som er tinglæst for 1 januar 1878, eller, i manglende fald at oplyse, hvad der herfor har været til hinder.

            En del aftryk af nærværende cirkulære vedlægges til lettelse ved statens expedition.

            Kristiania 3 sept. 1908

 

Norsk:

Rundskriv til alle stiftstjorner

(frå kyrkjedepartementet)

 

            Etter log av 8 juni 1907 skal sume hefte verta utstrokne or pantebøkerne.

            Den 22 november s.a. hev justisdepartementet ferda ut ei lysing um denne logi; og eg høyrer no, at det hev pålagt vedkomande amtmenn å senda avprent av lysingi til dei legatstjorner, som ligg under stiftstjorni.

            Alt i rekneskap for dette året vil eg sjå, at logi er sett i verk på obligationar, som høyrer inn under nemnde (?) stiftingar og legat og, som er tinglesne fyre 1 januar 1878.

            Pålegg difor vedkomande rekneskapsførarar i årsens rekneskap å leggja fram prov, som viser, at logi er fylgd, so langt råd er – eller i anna fall segja frå, kva som i vegen hev vore.

            Til å letta kunngjersla sender eg rundskrivet i mangprent.

            Oslo 3 sept. 1908

 

Fotnotar:

  1. Vinje kalla det tatarstilen. Men Vinje han vog no ikkje alltid ordi sine.
  2. Er det ”beslutning” eller ”sanktion” som er ”gavnlig”?
  3. Eller: ved kvar sjølvstjorna herflokk.
  4. Felttøimester = våpnstjornar (våpnstjore)
  5. Felttøimesterexpedition = våpnstjorn
  6. Eller: Og det skal åbyrgast riket, at…
  7. ”Gjera kunnig” er ein skrivemåte, som er mykje i bruk i dei gamle kongebrev: ”Gera (gøra) kunnict.” Ivar Aasen hev eit stuttare ord: ”kynna” (av ”kunn”).
  8. ”stiftelser” er ikkje nemnd ovanfyre.

Næste | Fyrre | Attende til innhaldslista